Panasonic PRO Partner – 5 års garanti og ekstra tryghed

Panasonic heating & cooling solutions

Venvi er Panasonic PRO Partner

Vi hjælper dig med at finde en Panasonic-varmepumpe, der passer godt til dit hjem og dit behov. Køber du en kvalificeret model hos VenVi, får den monteret af os og tegner en serviceaftale, kan du få 5 års PRO Partner-garanti fra Panasonic Danmark.

Panasonic PRO Partner – heating & cooling solutions
Derfor vælger kunder en PRO Partner

Tryghed fra valg af model til drift

Vi hjælper dig med at vælge en Panasonic-varmepumpe, der passer til dit hjem. En Panasonic-uddannet montør sætter den op, viser dig, hvordan den bruges, og hjælper med de papirer, der skal være i orden for garantien.

  • Hjælp til at vælge en model, der passer til din bolig
  • Montering af en Panasonic-uddannet installatør
  • En kontaktperson hos VenVi, hvis du har spørgsmål eller oplever en fejl
  • Hjælp med registrering, opstart og nødvendig dokumentation
  • Med en serviceaftale hos VenVi kan du få 5 års PRO Partner-garanti fra Panasonic Danmark, når de øvrige betingelser er opfyldt
Panasonic heating & cooling solutions
KMO
KMO-godkendt virksomhedVenvi udfører arbejdet med de nødvendige køletekniske kompetencer.
Vigtigt om garantien

Det skal du vide om 5-års garantien

PRO Partner-garantien gælder i 5 år fra installationen for produkter, der opfylder Panasonics betingelser. Anlægget skal være korrekt installeret og taget i brug. Det skal serviceres af en autoriseret installatør med den nødvendige Panasonic-uddannelse efter det interval, der gælder for modellen. Gem faktura, serienummer, dokumentation for installation og opstart samt kvitteringer for service, så forholdene kan dokumenteres ved en reklamation.

I VenVis PRO Partner-aftale kræver Panasonic som minimum serviceeftersyn i år 3 og år 5 for anlæg med under 1 kg kølemiddel. Anlæg med over 1 kg kølemiddel skal have serviceeftersyn hvert år.

  • Garantien dækker fejl ved normal brug, som skyldes mangler i materialer eller fremstilling. Panasonic Danmark afgør, om fejlen er dækket, og hvordan den i så fald udbedres.
  • Almindelig service, sliddele og kosmetiske skader uden betydning for funktionen er ikke dækket. Det gælder heller ikke skader fra forkert brug, installation eller service, ikke-godkendte ændringer, hærværk eller ydre påvirkninger som storm og overspænding.
  • Garantien gælder i 5 år fra installationen og kun på det første installationssted.
  • Ved en dækket fejl omfatter garantien reservedele, arbejdsløn og arbejde på stedet inden for aftalens beløbsgrænse. Omkostninger til rejser og transport uden for Danmark samt lift og kran ved svært tilgængelige anlæg er ikke dækket.

Hvis der opstår problemer med din Panasonic-varmepumpe, så kontakt Venvi først, inden du kontakter Panasonic Danmark. Vi hjælper dig videre.

Læs Panasonics offentliggjorte PRO Partner-garantibetingelser (PDF)

Panasonic PRO Partner med ekstra tryghed

Få tilbud gennem Venvi